På denne workshop vil vi gerne invitere alle til at være med. Vi skal lave et kæmpe festmåltid i ler og skabe et værk på tværs af alle aldre.

Workshoppen er inspireret af keramikgruppens lerperformance: ”Jorns sidste måltid” udstillet på Museum Jorn i 2018.

Kunstnere: Dirty Go Clay Band er en keramikgruppe med tre keramikere. Grunden til at vi kalder os et band er at vores mål er at skabe fælles værker - hvor improvisation, leg og eksperimentet er det vigtigste. 

Vores arbejde er lidt ligesom en livekoncert, hvor vi hylder det der sker her og nu inklusiv fejl og især det nærvær en liveoptræden har i sig.

Denne søndag kan alle komme og være med til at modellere en del af værket. Vi glæder os til at lege og eksperimentere med jer. 

Målgruppe: Børn i alderen 4-14 år med deres voksne 
Sted: Børnekulturhuset, Valdemarsgade 1F, 8000 Aarhus – i værkstedet på 1. sal
Hvornår: Søndag den 1. marts kl. 10:00-14:00
Pris: Det er gratis at deltage. Ingen tilmelding - I møder blot op i løbet af åbningstiden
Arrangør: Kompetencecenter for børn, unge og billedkunst