A B Se-huset. Haldan Rasmussens univers for de yngste.

Halfdans univers og teaterrummet holder åbent i vinterferien

Læs højt og leg omkring det hyggelige læse-legehus. Med inspiration i Halfdan Rasmussens ABC-univers, kan voksne sammen med børn mellem 0 og 8 år finde bogstaver, læse højt og lade fantasien og legen blomstre og gå på opdagelse på egen hånd. I kan synke ned i sofaen og nyde rimene i ro og mag. I kan finde ting eller billeder fra hvert af Halfdans rim – måske gemmer tingene sig i kufferter og kagedåser? Stav jeres navn med ærtepose-bogstaverne eller postkortene. Eller stav til nogle af ordene fra rimene.

Over for ligger det nye teater-legerum, hvor det er muligt at spille teater og iføre sig flotte kostumer.

Målgruppe: Børn i alderen 0-8 år med deres voksne
Hvor: Børnekulturhuset, Valdemarsgade 1F, 8000 Aarhus C. Aktiviteterne ligger på 1. sal - der er ingen elevator/lift. Det er ikke muligt at parkere i gården.
Hvornår: Lørdag den 9. februar til og med tirsdag den 12. februar
- alle dage i tidsrummet 10.00-14.00.

Det er gratis at deltage. I dropper bare ind, når det passer jer og bliver så længe I har lyst. Der kan købes kaffe og te.

Andre aktiviteter på Børnekulturhuset:

Er der børn i alderen 4-13 år anbefaler vi, at I også kigger ind i Decoupageworkshoppen, som er på samme etage.

Hvis der er ældre børn i familien (7-13 år), kan deltage i forløbet Den Sorte Død kl. 11.30-13.30 - her er tilmelding nødvendig

Det er GRATIS at deltage i alle aktiviteter!