Decoupageworkshop i vinterferien

Der er mange forestillinger om hvad decoupage er og de fleste voksne ved at dronningen elsker det, men indenfor decoupage er der både mange muligheder og stilarter. I denne workshop bruger vi den kendte teknik til at lave anderledes og dramatiske ansigter.
Med afsæt i billeder af både dyr og mennesker skal vi sammensætte både fantasifyldte og forvrængede ansigter. I workshoppen arbejder børnene med deres æstetiske udtryk og får mulighed for at eksperimentere med ansigtets forskellige sindsstemninger.

Målgruppe: Børn i alderen 4-13 år med deres voksne
Hvor: Børnekulturhuset, Valdemarsgade 1F, 8000 Aarhus C.
Værkstedet ligger på 1. sal. Der er ingen elevator/lift. Det er ikke muligt at parkere i gården.
Hvornår: Lørdag den 9. februar til og med tirsdag den 12. februar
- alle dage i tidsrummet 10.00-14.00.

Det er gratis at deltage. I dropper bare ind, når det passer jer og bliver så længe I har lyst. Der kan købes kaffe og te.
 Værkstedet

Deltag også i forløbet 'Den Sorte Død' - her er tilmelding er nødvendig.