Efterårsferien på Børnekulturhuset

Den første del af efterårsferien - fra lørdag den 13. til tirsdag den 16. oktober - inviterer vi børn og deres familier med på en rejse tilbage til oldtidens Ægypten. I rollen som Ypperstepræstindens lærlinge føres i gennem tidstunnellen tilbage til år 1323 f.kr.

Barnekongen Tutankhamon er netop død, og i det gamle Ægypten betød det en række forberedelser forud for begravelsen. I gravkammeret skal I være med til at hjælpe Ypperstepræstinden med gennemføre ritualerne omkring begravelsen af en farao.

Det er gratis at deltage.

 

Den sidste del af efterårsferien - fra torsdag den 18. til og med lørdag den 20. oktober - er børn i alle aldre med deres voksne velkommen i 'Lanterneworkshoppen'. Der er en åben workshop faciliteret af billedkunstner Marianne Thingholm.

Børnene har her mulighed for at arbejde med deres egen lanterne, som konstrueres at pinde og rispapir. Det bliver nogle enkle men meget smukke lanterner, som kan lyse op i efterårets mørke tider.

Lanternerne kan I enten tage med hjem eller lade dem blive på Børnekulturhuset, hvor de så vil indgå i en lysinstallation til 'Lysets Tøven' - en lysfest den 9. november, hvor fejrer lyset i mørket.

Det er gratis at deltage og tilmelding er ikke nødvendigt. I kan komme og gå i tidsrummet mellem kl. 11.00 og 14.00.