Succesfulde Corona-forløb

Corona-forløb på Rosenvangskolen

Med støtte fra Børnekulturhuset lancerede Teaterhuset Filuren den 28. maj et Corona-tilrettet teaterpædagogisk forløb for indskoling og mellemtrinnet. Forløb på 3 x 45 min for en halv klasse ad gangen med afstand og udendørs undervisning. 

Der blev hurtigt booket 10 forløb svarende til ca. 130 elever.

Derudover har Teaterhuset Filuren omstruktureret "før Corona planlagte forløb", som ikke har kunnet gennemføres i deres oprindelige form pga. af Corona, og er gået ind i samarbejde med skolerne og designet alternative forløb, som kan gennemføres under Corona-restriktioner. 21 sådanne forløb afvikles inden sommerferien på Sødalskolen, Engdalskolen og Rosenvangskolen.

Det er glædeligt, at kulturinstitutioner og skoler har overskud til at samarbejde, så eleverne stadig kan modtage kunst- og kulturtilbud i en hverdag, som er meget anderledes fra den vi kender.