Nordea-fonden støtter Det rullende Børnekulturhus

Det rullende Børnekulturhus på Skæring strand efteråret 2020

Børnekulturhuset har under Corona-nedlukningen lejet et af de små mobile huse fra Tiny Office for at teste om vi kan rulle i i kommunen med kunst- og kulturprojekter til børn i daginstitutioner.

Det har været en stor succes, og vi har derfor ønsket at få lavet vores egen vogn, så vi permanent kan rulle ud i mange af kommunens små byer og områder med teater og kunstnerworkshops.

Med støtten fra Nordea-fonden er Det rullende Børnekulturhus nu under opbygning og vi forventer at rulle ud i starten af det nye år.