Synes du, det er svært at tegne, så det ligner? Og vil du gerne lære det – og have det rigtig sjovt imens?

I denne workshop udfordrer billedkunstner Tine Kaag Raun den måde, vi opfatter verden på og træner os i at SE, så vi kan tegne det, vi ser.

Efter en kort intro, der forklarer teorien bag på en enkel og sjov måde, skal vi tegne langsomt og koncentreret uden at kigge ned på papiret. Derefter skruer vi tempoet op og slipper farverne løs.

De fleste af os synes, det er svært at få det, vi tegner, til at ligne det, vi ser. Og når vi ikke kan få vores tegninger til at blive realistiske nok, kan vi miste modet og helt holde op med at tegne. På workshoppen vil du kunne opnå forbløffende resultater, også selvom du ikke har tegnet så meget. Det vil måske ikke blive perfekt. Men det skal nok blive sjovt! Og du vil få knækket koden til, hvordan du kan se, så du kan tegne.

Målgruppe: 2.-10. klasse
Pris: Gratis
Periode: Den 5., 6., 7., 12., 13. og 14 januar 2021
Hvornår: Kl. 9:00-11:00
Hvor: Børnekulturhuset, Valdemarsgade 1 F, 8000 Aarhus C