5. - 9. klassetrin er målgruppen for dette forløb, hvor eleverne med udgangspunkt i et af de 17 verdensmål arbejder med nye muligheder inden for billedsproget. Tegner og grafiker, Mia Sinding Jespersen, introducerer eleverne til sin innovationsmetode “ fra tanke til streg”, hvor de lærer at arbejde med mindset og ikoner med redskaberne tusch og papir.

Workshoppen tilrettelægges individuelt, alt efter hvilket mål der vælges. Visualiseringen kan bruges til brainstorming, proces-forståelse, brandingstrategi mm, og eleverne kan arbejde både individuelt samt i grupper.
Workshop og materiale kan ses som en resultatorienteret proces mod et konkret produkt - eller som en generel inspiration til hvordan man angriber problemløsninger med tuschen som kommunikationsredskab.
Workshoppen er to-delt, så Mia kommer ud til jer 2 x 2 lektioner. På baggrund af første besøg kan I derfor nå at arbejde med emnet, inden I får besøg igen.