Kom og lav jeres egen lanterne i porcelæns-ler. Lanternen bygges op som en kollage af porcelænsplader, hvor der kan kradses, formes, laves mønstre, stemples, hulles osv. for at skabe ens eget personlige udtryk. Den fine hvide porcelæn bliver transparent, når det brændes, så lyset vil skinne igennem hvor leret er tyndt. Kom med jeres egen ide eller kom og bliv inspireret. Laves i samarbejde med kunstner Marie Fuglsbjerg Zand.

Det tager 1-2 timer at lave en lanterne afhængigt af kompleksitet og perfektionisme.
Lanternerne skal brændes efterfølgende. I kan hente jeres værker søndag den 13. december.

 

Målgruppe: Børn i alderen 4-14 år med deres voksne 
Sted: Børnekulturhuset, Valdemarsgade 1F, 8000 Aarhus – i cafeen på 1. sal
Hvornår: Søndag den 29. november kl. 10:00-12:00 og kl. 12:00-14:00
Pris: gratis. Tilmelding er nødvendig

Corona-restriktioner:
Vi har flyttet alle vores familieworkshops til et større lokale for at skabe Coronasikre og trygge rammer for workshoppen. Vi spritter af og holder afstand. Af samme årsag skal I tilmelde jer workshoppen. Det er fortsat gratis at deltage, men vi bliver nødt til at styre antal og registrere alle gæster i tilfælde af smitteopsporing. Workshoppen deles i to hold: ét hold med max 25 deltagere kl. 10-12 og ét igen kl. 12-14.

I kommer til at sidde sammen med dem, I følges med og med god afstand til de øvrige familier. Alle deltagere rydder op og spritter værktøj af inden de forlader workshoppen.

VI PASSER PÅ HINANDEN – DET ER ET FÆLLES ANSVAR!

Arrangeret af: Børnekulturhuset i Aarhus