På denne workshop skal I, sammen med tekstilkunstner Stine Leth lege med tekstiler i diverse former og farver. Der findes mange forskellige tekstiler omkring os og dem skal vi røre ved, snakke om og til sidst sammen sy en skulptur ud af de farverige stoffer.

Medbring eventuelt gamle farverige strømpebukser, farverige sokker, stofrester, pailletter eller farvede karklude!

Stine Leth er strikkunstner, med en baggrund på Aarhus Kunstakademi og Kunstakademiets Arkitektskole. Stine arbejder med strik i skulptur og billede. Hun har udstillet både i ind- og udland. De seneste to år har hun afholdt flere forskellige workshops på Børnekulturhuset.

Målgruppe: fra 6 år og op - børn under 10 år kun i følge med voksne
Periode: søndag den 11. april 2021
Hvornår: Kl. 10:00-12:00 eller kl. 12:00-14:00
Hvor: Børnekulturhuset, Valdemarsgade 1 F, 8000 Aarhus C
Pris: gratis. Tilmelding er nødvendig.
Kunstner: Stine Leth

Corona-restriktioner:
Vi har flyttet alle vores familieworkshops til et større lokale for at skabe Coronasikre og trygge rammer for workshoppen. Vi spritter af og holder afstand. Af samme årsag skal I tilmelde jer workshoppen. Det er fortsat gratis at deltage, men vi bliver nødt til at styre antal og registrere alle gæster i tilfælde af smitteopsporing. Workshoppen deles i to hold: ét hold med max 25 deltagere kl. 10-12 og ét igen kl. 12-14.

I kommer til at sidde sammen med dem, I følges med og med god afstand til de øvrige familier. Alle deltagere rydder op og spritter værktøj af inden de forlader workshoppen.

VI PASSER PÅ HINANDEN – DET ER ET FÆLLES ANSVAR

Arrangeret af: Børnekulturhuset i Aarhus