Der er dukket noget meget mystisk op i byen.
En stor, sort kat står helt stille i en forladt have.
Faktisk står den alt for stille - den siger ikke en lyd, og ikke et halehår bevæger sig på dens hale...

Dét skal vi lave om på, for katte i maj skal lave larm og ballade og fejre foråret, derfor er du inviteret til at komme og hjælpe med at pynte Den Store Kat med plinkende vindspil og blafrende vimpler. Den Store Kat skal danse!

Find katte-vagterne ved Børnekulturhuset/Brobjergskolen på hjørnet af Sankt Nicolaus Gade/Valdemarsgade søndag den. 9. maj fra 11.00-14.00 og sig kodeordet*, så rækker de dig en pakke med alt, hvad du skal bruge! 

Her er masser af plads så I kan sidde alene (sammen med din egen familie) og lave jeres vindspil, og katte-vagterne har lange, speciallavede pakke-udleverings-stænger til udlevere pakkerne med.

Vi skal lave et værk sammen - hver for sig!
Det er gratis at deltage og det kræver ingen tilmelding. Kom når det passer jer.

*Du bestemmer selv kodeordet

Projektet er et samarbejde mellem En hemmelig klub og Børnekulturhuset

Arrangeret af: Børnekulturhuset i Aarhus