Gruppen skaber et fantasifuldt univers med sange, der blandt andet handler om livet på, i og ved havet. Tikke Takkes musik er skrevet af Andreas Ugorskij med tekster skrevet i fællesskab med hundredvis af børn og den prisvindende historiefortæller Hans Laursen. Sangene rammer lige i øjenhøjde og inviterer til fællessang og dans. Det bliver et festfyrværkeri af alverdens genrer, når børn og voksne skal med i Tikke Takkes legende, oceanblå univers.

Målgruppe: 4-6 år
Hvor: Musikhuset, Thomas Jensens Allé 2, 8000 Aarhus C - Klubscenen
Pris: gratis. Billetbestilling er nødvendig.

Koncerten afholdes af Levende Musik i Skolen som en del af dette års LMS Festival. 

Arrangeret af: Børnekulturhuset i Aarhus