I anledning af Grundlovsdag kan du nu modellere og hejse dit helt eget flag i ler. Vi arbejder i hvidt stentøjsler, som dekoreres med indfarvet ler og farvestærk glasur. Brug fantasien og sæt dit personlige udtryk på dit flag. Efterfølgende brændes og glaseres flagene af Børnekulturhuset. Der kan laves et flag pr. barn. Yngre børn vil have brug for en voksen til at hjælpe.

Målgruppe: Alle børn er velkomne – børn under 10 år kun ifølge med voksne.
Periode: lørdag den 5. juni 2021
Hvornår: Kl. 10:00-12:00 eller kl. 12:00-14:00
Hvor: Børnekulturhuset, Valdemarsgade 1 F, 8000 Aarhus C
Pris: gratis. Tilmelding er nødvendig.

Corona-restriktioner:

  • Alle over 15 år skal kunne fremvise Coronapas.
  • Alle over 12 år skal bære mundbind, når man bevæger sig rundt i bygningen. Det må tages af, når man sidder ned.
  • Børnekulturhuset søger for at overholde regler for rengøring, afspritning, areal mv.

Tilmelding af både børn og voksne er nødvendig. Det er gratis at deltage, men vi bliver nødt til at styre antal og registrere alle gæster i tilfælde af smitteopsporing. Workshoppen deles i to hold: ét hold med max 25 deltagere kl. 10-12 og ét igen kl. 12-14.

I kommer til at sidde sammen med dem, I følges med og med god afstand til de øvrige familier. Alle deltagere rydder op og spritter værktøj af inden de forlader workshoppen.

VI PASSER PÅ HINANDEN – DET ER ET FÆLLES ANSVAR

Arrangeret af: Børnekulturhuset i Aarhus

Alle datoer

  • 05. jun 2021 kl. 10:00
  • 05. jun 2021 kl. 12:00