Gå til hovedindhold

Rundvisning: Afrika

Rundvisning i Haturhistorisk Museums udstilling om Afrika-ekspeditionen.

Indhold

    Formidleren tager udgangspunkt i museets ekspedition til Kenya og Tanzania i 1947. Formålet med ekspeditionen var at skaffe dyr til museets forsknings- og udstillingssamlinger. Udstillingen er sidenhen opdateret og udviklet.

    Vi tager på overlevelsestur sammen med de mange forskellige dyr, der lever på Afrikas savanne - vi kommer tæt på både rovdyr og byttedyr, og ser nærmere på deres måde at overleve i den barske natur.

    I den sidste del af rundvisningen vil børnene have mulighed for at gå rundt i udstillingen alene - formidleren er til stede under hele forløbet.

    OBS: Der forekommer billeder af døde dyr i udstillingen. Dette gør formidleren også opmærksom på inden rundvisningen.

     

    Formål

    Børnene går på opdagelse i den afrikanske natur og får kendskab til de forskellige dyr, der alle deler de enorme områder.

    Vi taler om rovdyr og byttedyr, kamuflage og overlevelsesstrategier.

    Praktisk information

    Sted: Universitetsparken, Wilhelm Meyers Allé 10, 8000 Aarhus C
    Forløbstype: Forløb med formidler
    Målgruppe: 4-6 år
    Læreplanstemaer: Kommunikation og sprog, natur, udeliv og science
    Pris: 500 kr. pr. forløb, momsfrit
    Antal: 20
    Periode: Hele året
    Varighed: 1 time
    Emneområde: Natur, friluftsliv og udeskole, naturvidenskab
    Tilmelding
    Sidst opdateret: 30. marts 2026