Katachi
Selvom vi lever i en moderne og teknologisk verden, så har vi brug for at få ”hovedet ned i hænderne” og skabe noget traditionsbundet håndværk. Kom ind på Børnekulturhuset og vær med til at forme personlige og rumlige skulpturer.
)
Katachi betyder fornemmelse af form på Japansk. Vi skal i denne workshop søge inspiration i den japanske kultur, sætte sanserne i spil - tegne, bygge og designe. Vi skal arbejde med naturlige materialer – washi-papir, bambus, snor, metal, træ, lak og tusch og undersøge disse materialers egenskaber.
Vi skal i den kreative proces prøve at kigge frem og tilbage i tiden på samme tid. Med ældgamle japanske teknikker og bearbejdningsmetoder transformerer og omformer vi naturmaterialerne og fra den tid vi befinder os i lige nu, påfører vi materialerne personlige aftryk. Til sidst samles alle eksperimenterne i en unik skulpturel form, der kan hænge eller stå.
Målgruppe: 4-16 år
Kunstner: Henrik Juul Ebbesen