Gå til hovedindhold

Den skjulte form - japansk keramik

Kom ind på Børnekulturhuset og eksperimenter med japansk keramik, sammen med kunstner Yoko Meinertz.

Hvad gemmer der sig i en kube?

I denne workshop inviterer keramik-kunstner Yoko Meinertz børn og deres familier med på en legende og sanselig rejse ind i keramikken – med inspiration fra japansk minimalisme.

Vi starter med en simpel form: en kube.
Men indeni gemmer der sig noget særligt – en skjult form, der venter på at komme frem. Med hænderne som værktøj og leret som legeplads, undersøger vi kubens overflade, følelse og retninger. Vi ser på formen fra alle sider, mærker efter – og langsomt former vi det, der ligger skjult.

Workshoppen handler ikke kun om at lave noget flot – men om at mærke, sanse og være nysgerrig. Og have det sjovt undervejs!

Alle deltagerne får deres egen keramiske skulptur med hjem efter 4 uger. Keramik er en langsommelig proces og skal først tørre og brændes af flere omgange. Keramikken afhentes på Børnekulturhuset, når du har modtaget en mail fra os.

Målgruppe: 6-16-årige med deres forældre
Periode: Lørdag den 8. og søndag den 9. november 2025 
Hvornår: Kl. 11:00-13:00 eller kl. 13:00-15:00. Det sidste kvarter bruges til oprydning på begge hold.
Hvor: Børnekulturhuset, Valdemarsgade 1E, 8000 Aarhus C. Der er hverken lift eller elevator i bygningen
Pris: Børn (over 3 år) koster 25. kr. Medfølgende voksne er gratis.
Tilmelding er nødvendig for både børn og voksne. Hvis dit barn har fritidspas, kan du få fribillet: klik her
Kunstner: Yoko Meinertz

Sidst opdateret: 25. juni 2025