Japansk papirkunst og KOI-fisk
Vær med til at skabe din egen lille KOI-fisk i håndlavet papir og lær den fine japanske bogbinding.
I denne workshop dykker vi ned i det japanske håndværk og æstetik i børnehøjde sammen med kunstner Gitte Lægård. Vi skal både skabe vores egen lille KOI-fisk i håndlavet papir og lære den fine japanske bogbinding.
Vi begynder med et stykke håndlavet papir, hvor hvert barn tegner og fribroderer en simpel KOI-fisk med mønstre inspireret af Japan i farverne rød og blå. Derefter får eleverne fem sider, som de dekorerer med collager af japanske mønstre og papirfragmenter til en lille havbog.
Til sidst samler vi siderne til en smuk minibog ved hjælp af den japanske bogbindings-teknik, hvor vi syr siderne sammen med vokset hørtråd – præcis som en rigtig bogbinder ville gøre det.
Resultatet bliver en personlig lille japansk inspireret kunstbog, hvor papircollager og farver mødes.
Japansk kunst og kultur
Japans kunst og kultur er præget af en rig historie og en stærk æstetisk tradition. Fra klassiske kunstformer som sashiko (broderi), kalligrafi og sumi-e (blækmaleri) til moderne manga og anime balancerer Japan mellem tradition og innovation. Den traditionelle te-ceremoni og sirlige haver afspejler en dyb respekt for naturen og enkelhed. Japansk kultur omfatter også teaterformer som kabuki og noh, der udtrykker drama gennem dans og musik. Kulturelle værdier som respekt, harmoni og perfektionisme gennemsyrer både hverdagen og kunsten. Samtidig har Japan sat et markant aftryk på den globale kultur med sine unikke bidrag.
Målgruppe: fra 6 år og op med deres voksne
Hvornår: Lørdag den 31. januar og søndag den 1. februar 2026. Kl. 11:00-13:00 eller kl. 13:00-15:00. Det sidste kvarter bruges til oprydning på begge hold.
Pris: Børn (over 3 år) koster 50 kr. Medfølgende voksne er gratis.
Tilmelding er nødvendig for både børn og voksne.
Kunstner: Gitte Lægaard