Gå til hovedindhold

Katachi-lanterner

Kom ind på Børnekulturhuset og vær med til at forme personlige og skulpturelle katachi-lanterner med kunstner Henrik Jul Ebbesen.

Selvom vi lever i en moderne og teknologisk verden, så har vi brug for at få ”hovedet ned i hænderne” og skabe noget traditionsbundet håndværk. Kom ind på Børnekulturhuset og vær med til at forme personlige og skulpturelle lanterner med kunstner Henrik Jul Ebbesen.

Katachi betyder fornemmelse af form på japansk. Vi skal i denne workshop søge inspiration i den japanske kultur, sætte sanserne i spil - tegne, bygge og designe japanske lanterner.

Vi skal arbejde med naturlige materialer - washi-papir, bambus, snor, metal, træ og tusch. Vi skal afprøve ældgamle japanske bearbejdningsmetoder, undersøge materialers egenskaber, forme og eksperimentere og giver materialerne vores helt personlige aftryk.

Til sidst samles alle eksperimenterne i en unik skulpturel lanterne, der kan hænge eller stå og oplyses af LED eller almindeligt fyrfadslys.

Målgruppe: fra 4 år og op med deres voksne
Periode: Lørdag den 11 og søndag den 12. september 2025
Hvornår: Kl. 11:00-13:00 eller kl. 13:00-15:00. Det sidste kvarter bruges til oprydning på begge hold.
Hvor: Børnekulturhuset, Valdemarsgade 1E, 8000 Aarhus C. Der er hverken lift eller elevator i bygningen
Pris: Børn (over 3 år) koster 25. kr. Medfølgende voksne er gratis.
Tilmelding er nødvendig for både børn og voksne. Hvis dit barn har fritidspas, kan du få fribillet: klik her
Kunstner: Henrik Jul Ebbesen

Sidst opdateret: 27. maj 2025