Gå til hovedindhold

Vi retter blikket mod Grønland

Det kommende år er Grønland kunstnerisk tema i Børnekulturhusets kunstneriske workshops. Sidste år rejste vi helt til Japan – i år vender vi blikket mod vores nordiske naboer.

Indhold

    Trods den geopolitiske situation har vi længe ønsket at sætte fokus på Grønlands rige kunst og kunsthåndværk. I efteråret 2025 drog vi på studietur til Nuuk og vendte hjem fulde af inspiration og idéer til det kommende års kunstneriske forløb.

    I år kan både skoleklasser og familier derfor komme ind og arbejde eksperimenterende med perler, skabe grafiske tryk inspireret af tupilakker samt tegne dyr og sagn fra den grønlandske fortælleverden.

    Vi runder temaet af med en børnekulturfestival i april 2027 med gæste­kunstnere fra både Grønland og Danmark.

    I Børnekulturhusets september-workshops skal skoleklasser og familier sammen med kunstner Stine Guld udforske grafiske trykprocesser inspireret af Grønlands myter, natur og kultur. Med udgangspunkt i den grønlandske figur tupilak designer og skaber deltagerne deres egne fantasifulde væsener, som trykkes som linoleumstryk. 

    Læs mere og bestil billetter til familieworkshops her
    Sidst opdateret: 18. august 2026