Gå til hovedindhold

LYS - lysleg for de alleryngste

Igen i august/september inviteres de 1-4-årige i dagtilbud ind i et forunderligt univers, hvor man kan undersøge, lege og eksperimentere med lys og spejlinger.

Indhold

    Lys er mest magisk, når man kan mærke, flytte og lege med det. Med hænderne som redskab og kroppen som medskaber begiver vi os ind i lysets forunderlige verden og undersøger, hvordan lys, skygge, farver, gennemsigtighed, spejling og refleksion opfører sig.

    LYS skaber et æstetisk og roligt læringsrum hvor aktiviteterne foregår i børnehøjde og læren om lys, formidles som noget visuelt og nærværende. LYS appellerer til de alleryngstes sanser og motorik, der igennem leg og konkrete eksperimenter selv får mulighed for at udforske og styre lysets retning og se effekten med det samme. 

    Læs mere og book en workshop på ulfiaarhus.dk
    Sidst opdateret: 6. august 2026