Børnekulturhuset er tilbage i vante omgivelser
Vi er hjemme igen på Valdemarsgade 1.
Vi er glade for at kunne fortælle, at Børnekulturhuset og ULF i Aarhus nu er flyttet tilbage til vores vante rammer på Brobjergskolen på Valdemarsgade 1.
Mens Brobjergskolen har haft lukket, har vi lånt plads hos vores kollegaer i Aarhus Events på Aarhus Ø, og det har været rigtig dejligt. Alligevel er det skønt at være tilbage i egne rammer.
I skrivende stund er vi stadig i gang med at komme helt på plads i huset, men vores workshops vil som udgangspunkt blive afholdt her på Valdemarsgade 1 fremover.
Der arbejdes fortsat på Brobjergskolen, så hvis du lægger vejen forbi, kan du risikere at møde en håndværker eller to. Det håber vi, I vil bære over med.
Vi ser frem til at byde børn, familier og samarbejdspartnere velkommen tilbage i Børnekulturhuset.