LYS
Lysleg for de alleryngste
I workshoppen LYS inviterer arkitekt Henrik Jul Ebbesen de 1–3-årige børn ind i et trygt og nysgerrighedsbaseret lysunivers. Lys er mest magisk, når man kan mærke, flytte og lege med det. Med hænderne som redskab og kroppen som medskaber begiver vi os ind i lysets forunderlige verden og undersøger, hvordan lys, skygge, farver, gennemsigtighed, spejling og refleksion opfører sig. LYS skaber et æstetisk og roligt læringsrum hvor aktiviteterne foregår i børnehøjde og læren om lys, formidles som noget visuelt og nærværende.
LYS appellerer til de alleryngstes sanser og motorik, der igennem leg og konkrete eksperimenter selv får mulighed for at udforske og styre lysets retning og se effekten med det samme.
Målgruppe: 1-4-årige
Periode: mandag til fredag i perioden fra den 9.-13. marts 2026
Hvor: Børnekulturhuset, Valdemarsgade 1, 8000 Aarhus C.
Gå til indgang E. Døren er åben - gå til 1. sal og ind af den gule dør.