Gå til hovedindhold

TEMARI - forårets sidste familieworkshop

Slå til nu, hvis du vil have fingrene i de få ledige pladser til forårets sidste familieworkshop 'TEMARI' den 9. og 10. maj.

Indhold

    Temari er bolde fremstillet af tråd, og broderet med sting- og vikleteknikker - en særlig japansk teknik.

    Oprindeligt brugte man i Japan overskydende tråde fra kimonostof til at fremstille bolde, som man gav til børn som et stykke legetøj. Med tiden udviklede det sig til et håndværk, da det i de højere kredse blev populært blandt kvinder at fremstille bolde med farverig tråd og geometriske mønstre. Der er ingen regler for, hvordan en bold skal se ud, eller hvor stor den skal være, men de fleste er en smule større end en tennisbold.

    Kunstner Jane Ingerslev fortæller kort om historien bag Temari og de forskellige teknikker, samt viser nogle eksempler. Herefter skal børnene selv i gang med at fremstille en bold. Større børn starter med selv at fremstille en grund-mari, inddele den og herefter brodere og vikler de et mønster. Mindre børn får udleveret en grund-mari, som er inddelt og herefter broderer og vikler de et enkelt mønster. 

    Børn fra 6-16 år kan deltage i workshoppen. Hvis de er under 12 skal de være ifølge med en voksen.

    Læs mere og tilmeld jer her
    Sidst opdateret: 23. marts 2026