Katachi-Lanterner
Fra d. 7-10 oktober kan du komme ind på Børnekulturhuset og være med til at forme personlige og skulpturelle katachi-lanterner med kunstner Henrik Jul Ebbesen.

Selvom vi lever i en moderne og teknologisk verden, så har vi brug for at få ”hovedet ned i hænderne” og skabe noget traditionsbundet håndværk. Kom ind på Børnekulturhuset og vær med til at forme personlige og skulpturelle LANTERNER med kunstner Henrik Jul Ebbesen.
Katachi betyder fornemmelse af form på japansk. Vi skal i denne workshop søge inspiration i den japanske kultur, sætte sanserne i spil - tegne, bygge og designe japanske lanterner.
Vi skal arbejde med naturlige materialer – washi-papir, bambus, snor, metal, træ og tusch. Vi skal afprøve ældgamle japanske bearbejdningsmetoder, undersøge materialers egenskaber, forme og eksperimentere og giver materialerne vores helt personlige aftryk.
Til sidst samles alle eksperimenterne i en unik skulpturel lanterne, der kan hænge eller stå og oplyses af LED eller almindeligt fyrfadslys.
Workshoppen er for alle elever i grundskolen. Kan man det? Ja! Formidlingen målrettes den klasse, som deltager. Den kreative proces vil være den samme, men det færdige udtryk vil naturligvis være forskelligt, alt efter om det er en 6-årig eller en 15-årig, som har skabt det.
Målgruppe: 0.-9. klasse
Antal: én klasse pr. forløb
Hvornår: 7-10. oktober
Hvor: på Børnekulturhuset, Valdemarsgade 1F, 8000 Aarhus C
Der er hverken lift eller elevator i bygningen.
Karina Rask Nordtorp
Mobil: 41856670
E-mail: nkara@aarhus.dk