Planlæg dit besøg
Få mere information om 24 vinterhemmeligheder på Børnekulturhuset ved at læse nedenstående punkter.
Introduktion til 24 vinterhemmeligheder
24 vinterhemmeligheder er små oplevelser, stemninger, lyde, dufte og opdagelser, som børnene møder undervejs.
Her inviteres børnene til at gå på opdagelse med hele kroppen og for en stund opleve verden fra musens perspektiv.
Der bor en lille mus i Børnekulturhuset.
Om dagen holder den sig mest skjult under gulvene, bag væggene og i husets små kroge. Men når huset bliver stille, kommer den frem. Musen kender huset bedre end nogen anden og ved, hvor gulvene knirker, hvor de bedste krummer gemmer sig, og hvor man skal søge hen, når man har brug for ro.
Allermest holder musen af at smutte ud af huset og ind i skoven.
Her opleves verden på en helt anden måde. En svamp kan være et hus, en gren kan være en bro, og når mørket falder på, vokser skyggerne sig store. For en lille mus gemmer verden på hemmeligheder overalt.
I 24 vinterhemmeligheder inviteres børnene ind i musens verden. Når de ankommer, kan de få tegnet museknurhår i ansigtet og bliver på den måde selv til små mus for en stund. Herfra skal de opleve huset og skoven med musens øjne, ører og næse.
Gennem husets forskellige rum møder børnene små bidder af musens vinterverden. De kan blandt andet hjælpe med at lave et varmt halstørklæde, gå på opdagelse i den natlige skov gennem lys og skygger, blande dufte i en lille pose og sende en hemmelighed til musen. For en ting er helt sikkert: Musen er god til at holde på hemmeligheder.
I den store svamp kan børnene finde et roligt sted og lytte til en fortælling om musens liv mellem huset og skoven - et sted, hvor Pedel Peder, katten og husets mange lyde ikke kan nå den.
Hvordan er det at være lille i en stor verden?
Hvordan finder man vej i mørket?
Hvordan dufter vinteren?
Og hvor finder en lille mus fred?
Oversigtkort

Workshoppen 'Vinterlandskaber'
Sammen med kunstner Henrik Jul Ebbesen skal vi bygge små vinterlandskaber i pap og papir. Et landskab der på magisk vis kan skifte fra dag til nat. Et Landskab der måske har nøgne træer, snebeklædte bjerge, frosne skovsøer, vilde dyr, glimtende stjerner eller hemmelige huler. Måske flytter der et væsen ind?
Med hænder og værktøj eksperimenterer vi med materialernes overflader og bygger ved hjælp af kreative teknikker dele til landskabet. Med intuition, leg og fortælling samler vi alle delene til dit helt egen magiske vinterlandsskab.
Workshoppen varer en time.
Workshoppen er inkluderet bookingen for skoler og dagtilbud. Familier skal vælger tidspunkt i forbindelse med billetkøb.
Alle får deres egent vinterlandskab med hjem.
Pause- og madpakkerum
Vi har indrettet et pauserum, som kan bruges både til madpakkespisning eller hvis man har behov for en lille pause undervejs. Pauserummet er på 1. sal (markeret med gult på oversigtskortet).
I må gerne medbringe mad og drikkevarer og indtage det i det pause- og madpakkerummet.
I weekenden vil der være en lille tillidsbod med kaffe, te, vand og frugtstænger.
Medbring gerne egen drikkedunk og termokop, så sparer vi på engangsemballage.
Garderobe
I skal lægge jeres tasker og jakker i garderoben – og her skal I også stille jeres sko.
Tag eventuelt et par varme sokker med.
Garderoben er ikke aflåst.
Tilgængelighed
Børnekulturhusets centrale aktiviteter afvikles på Brobjergskolen, hvor der hverken er lift eller elevator.
Man skal op eller ned ad trapper for at komme til alle lokaler, hvilket gør adgangsforholdende for gangbesværede udfordrende og for kørestolsbrugere umulig, da der hverken er lift eller elevator i bygningen.
Sikkerhed
Hvis alarmen går, skal alle gå til nærmeste nødudgang.
Personalet hjælper alle med at komme ud.
Alle samles foran Musikhuset.
Parkering
I kan ikke parkere bilen i gården. Vi henviser til parkeringspladsen ved Scandinavian Congres Center.
Vi opfordrer til at I tager cykel eller offentlig transport. Der er ca. 5 minutters gang fra Banegården.