Kaare Rugsted
Trylleshow og tryllekunstværker med fokus på formidling og samskabelse.
Jeg har gennem årene arbejdet med børn på en del forskellige måder ved at optræde for dem, men også i høj grad ved at lære fra mig og aktivere deres nysgerrighed. Jeg har stor erfaring med at lave trylleworkshops, hvor børn lærer at trylle; blandt andet på Egmont sommerhøjskole for børn og på Club Curious i Aarhus.
Sammen med en tryllebutik har jeg skabt et slags eksperimentarium for tryllekunst, som børn kan gå på opdagelse i - og selv opleve tryllekunsten og udføre den for hinanden. Det sker i en levende udstilling i Horsens, som jeg løbende udvikler. Derudover er jeg ordblind og har været med til at afvikle ’Ordblinde Fæstivalg’ på Dokk1 i 2024. Her bruger jeg min egen fortælling om, hvordan jeg fik lært at læse som barn i kraft af min interesse for magien.
Sådan gør du
Kontakt først kunstneren for at aftale et forløb og søg derefter puljen
'Hel kunstner til halv pris'.
Kaare Rugsted
40378294
kaarelasserugsted@gmail.com
trylleri.dk/kunstnere/kaare-rugsted