Gunvor Ganer Krejberg
Kreative workshops med afsæt i mine bøger eller engagerede forfatterforedrag.
Når jeg laver workshops, er mit fokus at få børnene inddraget så meget som muligt som medskabere. Mine workshops er derfor altid en kombination af fortælling om det at være forfatter, højtlæsning og kreative aktiviteter med klassen. Det kan være i workshoppen 'Skovalfernes magiske verden', hvor børnene arbejder med universbygning, hører om bøgerne om Mirja og skaber deres egne alfehuse af naturmaterialer. Eller det kan være i workshoppen 'Store følelser i en lille krop', hvor vi sætter fokus på kropssprog, gætter grimasser i små grupper og bygger udtryksfulde alfer i modellervoks inspireret af den temperamentsfulde alf i bogserien om Mirja. Og så kan det være i kraft af inddragende møder for udskolingsbørnene om YA-romanen ’Den som alle ser’, hvor vi laver rollespil og skriveøvelser og undersøger, hvordan verden opleves, når man, som hovedpersonen Anne i romanen, er handicappet.
På min hjemmeside kan man læse meget mere om de meget forskellige workshops, jeg tilbyder; og jeg laver gerne et særligt skræddersyet forløb i samarbejde med skolen.
Sådan gør du
Kontakt først kunstneren for at aftale et forløb og søg derefter puljen
'Hel kunstner til halv pris'.
Gunvor Ganer Krejberg
87554962
info@gunvorganerkrejberg.dk
http://www.gunvorganerkrejberg.dk