Gå til hovedindhold

STUB 2 og 4

Studioscener til scenekunst

Indhold

    Hvad er STUB 2 og 4?   

     

    STUB 2 og 4 er to studioscener, som administreres af Børnekulturhuset, Aarhus Kommune.

    Studioscenerne er skabt for at understøtte scenekunsten og bruges primært til prøver, træning, undervisning og andre forberedende aktiviteter.

    Scenekunstaktiviteter har altid førsteprioritet. Det betyder, at større scenekunstproduktioner i særlige tilfælde kan få fortrinsret frem for allerede bookede enkeltreservationer.

    Onlinebookinger

    Kortere bookinger kan foretages via bookingsystemet Gecko længere nede på siden. Onlinebookinger skal foretages senest dagen før den ønskede booking.

    Periodebookinger

    Skal du bruge en studioscene til en længere produktion på mere end syv dage, anbefaler vi, at du booker i god tid – gerne mindst seks måneder i forvejen.
    Periodebookinger aftales via mail på stubbene@mkb.aarhus.dk.

     

    Er du i tvivl om, hvorvidt STUB 2 eller 4 passer til dit arrangement, er du altid velkommen til at kontakte os på stubbene@mkb.aarhus.dk.

    I hverdagene skal du senest booke lokalet dagen før, du skal bruge det.
    Booking af lokaler til den kommende weekend, skal det ske senest fredag kl.12.00.

    Hvis tidsfristen for booking ikke overholdes, kan du ikke komme ind i lokalet. Sådanne fejlbookinger refunderes ikke.

    Retningslinjer af Studioscenerne STUB 2 og 4: 

    Generelt om lokalerne:

    • Studioscenerne er ca. 160 m² (ca. 12x12 m / loftshøjde 2,9 m).
    • Godkendt til max. 120 personer.
    • Markering af flugtveje skal altid være synlige i lokalet.
    • Klaver findes i STUB 2. Klaveret må ikke flyttes til et andet lokale (Flytning faktureres med en pedeltime + evt. udgift til klaverstemmer)
    • Hvis gulvet bliver snavset, faktureres lejer for en times ekstra rengøring.
    • Lokalet skal forlades i opryddet stand - og skrald smides ud. Der er tørmoppe til aftørring af gulvet.
    • Der er daglig, let rengøring af lokalerne. Grundig rengøring én gang om ugen.
    • Lejer hæfter for udgifter ved selvforskyldt udløsning af brandalarm.

    Det må du ikke:

    • Du må ikke lade hoveddøren stå åben. Der må ikke sættes kiler eller andet i døren.
    • Studioscenerne må ikke anvendes til private arrangementer såsom polterabend, fødselsdage mm.
    • Kæledyr må ikke medbringes.
    • Alkohol, rygning og andre euforiserende stoffer er forbudt.
    • Der må ikke serveres mad.
    • Det kan ikke parkeres i gården. Brug fx parkeringspladsen ved Scandinavian Centeret mod betaling. 

    Adfærd:

    Husk, at mange brugere deler disse lokaler.

    • Vær hensynsfuld og book kun de rum, du virkelig har brug for, så der er plads til alle.
    • Det skal være trygt at færdes som lejer af Studioscenerne.
    • Uenighed omkring brug af lokalerne skal tages med udlejer (Børnekulturhuset).
    • Er man usikker på, om en bruger har tilladelse til at anvende faciliteterne, så kontakt Børnekulturhuset. 

    Der kan foretages uanmeldt kontrol af din booking. 

    Vi kan til enhver tid opkræve beløb bagudrettet, hvis din booking ikke er oprettet korrekt. 
    Vi forbeholder os retten til at aflyse din booking, hvis den ikke lever op til retningslinjerne.

    Disse retningslinjer er opdateret fra d. 01-04-2025

     

    Faciliteter gældende for både STUB 2 og 4: 

    • Begge lokaler kan mørklægges

    • Lokalerne er ikke 100% lydtætte 

    • Der er spejle i lokalet 

    • Der er toilet. 

    • Medbring selv adapter til musikanlæg

    Særligt for STUB 2   

    • Der er et klaver. Klaveret må ikke flyttes til et andet lokale.  

    • Trægulve   

    • Lydanlæg indbygget med Bluetooth og Jack-stik

    Særligt for STUB 4   

    • Der er dansevinyl – altså ingen adgang med udendørssko og/eller sko med spidse hæle  

    • Balletbarrer   

    • Lydanlæg indbygget med Bluetooth og Jack-stik
     
    Timepris 
    Dagspris 
    Ugepris
    Øvelokale for scenekunst 
    90 kr.  1.280 kr.  4.610 kr.
    Foreningsaktivitet
    180 kr. 2.515 kr.  8.828 kr. 
    Erhverv og Events
    330 kr.  4.600 kr. 16.143 kr. 

    Priserne fremskrives en gang årligt omkring 1. november.

    Øvelokale til scenekunst:

    Vælg denne mulighed, hvis du primært er en lokal scenekunstaktør, og din booking ikke indebærer deltagergebyr.

    Eksempler:
    • En amatørteatergruppe, der øver til en forestilling.
    • En danser, der arbejder på et kunstnerisk projekt.  
    • En performance-kunster, der træner solo uden indtægtsformål.
    • Scenekunstaktør der øver frem mod en produktion.
    • Kommunal kulturinstitution i Aarhus Kommune.

    Foreningsaktivitet:

    Vælg denne mulighed, hvis du repræsenterer en forening inden for scenekunst (med foreningsnummer), og/eller din booking indebærer deltagergebyr (f.eks. kontingent).

    Eksempler:
    • En amatørteaterforening, der opkræver billetindtægter til en forestilling.
    • En danseforening, der tilbyder betalte workshops.
    • En scenekunstforening, der arrangerer et betalt kursus.

    Erhverv og Events:

    Vælg denne mulighed, hvis du repræsenterer en ikke-kommunal eller privat virksomhed, eller kommercielle formål samt events med offentlig eller privat støtte.

    Eksempler: 
    • Et produktionsselskab, der optager reklamefilm.
    • En privat virksomhed, der bruger lokalet til et seminar.
    • En privat virksomhed, der driver undervisning i lokalet.

    Har du brug for hjælp til at vælge kategori?

    Hvis din booking kombinerer flere formål, eller hvis du er i tvivl om, hvilken kategori der passer bedst, hjælper vi dig gerne med at finde den rette pris. Kontakt os, så finder vi sammen den løsning, der passer bedst til din aktivitet.

    Onlinebookinger

    Onlinebookinger skal annulleres senest to dage før afvikling; herefter refunderes beløbet ikke. 

    Periodebookinger

    Har du behov for at aflyse en booking, der foretaget pr. telefon eller mail til Børnekulturhuset, skal det ske på mail (stubbene@mkb.aarhus.dk ) senest 30 dage før afvikling. Aflyser du senere end 30 dage før afvikling, faktureres det fulde beløb. 

    Handelsbetingelser

    Tilgodehavende

    Har du foretaget en booking af STUBBene før 1.november 2024 (i det gamle bookingsystem Halbooking) og efterfølgende aflyst den, kan dit tilgodehavende stadig bruges i Godsbanens værksteder mv., men det kan ikke bruges til booking af Stubbene på Brobjergskolen. 

    Ønsker du dit tilgodehavende indbetalt i Halbooking udbetalt, skal du henvende dig til Godsbanen:

     booking@godsbanen.dk

    Inaktive konti i Halbooking bliver slettet efter 5 år.

    Hvis du søger lokaler til fx en ugentlig aktivitet på vegne af en folkeoplysende forening eller aftenskole, henviser vi til Sport og Fritids (Aarhus Kommune) lokalebooking 'Foreningsportalen'

    Gå til foreningsportalen
      Sidst opdateret: 13. juli 2026