Byg det op - et inddragende legepladsprojekt i Bispehaven
Byg Det Op er et initiativ fra Fritidshuset Ellekær, udviklet og gennemført i samarbejde med Børnekulturhuset i Aarhus og den boligsociale indsats i Bispehaven.
Byg Det Op er et initiativ fra Fritidshuset Ellekær, udviklet og gennemført i samarbejde med Børnekulturhuset i Aarhus og den boligsociale indsats i Bispehaven. Projektperioden strakte sig fra februar 2022 til og med maj 2025.
Projektet var oprindeligt tænkt som et arkitekturforløb for børn i alderen 10-15 år med det formål at give Bispehavens børn og unge en stemme i boligområdets omdannelsesproces. Det var særligt med henblik på at inddrage børnene i udviklingen af områdets grønne areal til en ny pædagogisk ledet legeplads (herefter kaldet Oasen). I takt med de erfaringer, projektgruppen gjorde sig, blev der dog taget en bredere vifte af kunstneriske aktiviteter i brug som metode til at engagere børn i Oasen. Samtidig blev målgruppen udvidet ud fra et ønske om at lade kultur spille en større rolle – også i det forebyggende boligsociale og pædagogiske arbejde. Projektet har derfor også inddraget områdets børn gennem aktiviteter i både børnehave- og skoletid samt i ferie- og fritidstilbud.
Børnekulturhuset har fået en masse erfaringer fra projektet, hvilke vi har samlet i en rapport.