Gå til hovedindhold

En hemmelig klub

‘en hemmelig klub’ leger med alt, hvad de kan komme til. Legen antyder ofte historier eller stemninger, og samtalen undervejs spiller en stor rolle.

  • Læs op

Indhold

    Hvor skal vi begynde? ‘en hemmelig klub’ kom til byen i 2011, men var kommet til verden to år tidligere i London, hvor de blandt andet rejste med et kunstcirkus i sommeren 2010 og forvandlede området omkring St. Paul's Cathedral til en interaktiv, fordybende spøgelseshistorie, hvor spøgelsesbørnene undersøgte området og opnåede en Tilladelse Til At Hjemsøge. ‘en hemmelig klub’ arbejder med - og betragter legen som - en kunstform.

    Ofte udforsker og eksperimenterer vi med nye måder at lege på: Vi har læst folks indre skønhed og tatoveret den uden på deres. Vi har bygget en midlertidig og magisk byggelegeplads ved navn "Vildskaben" lige midt i Aarhus. Sammen med børn, bedsteforældre og alt derimellem, har vi bygget enorme, smukt svævende kridhvide papirslotte fulde af drømme, håb og ønsker. Vi har forvandlet familier til skovånder og ryddet op i en skov fuld af magi, eventyr og oplevelser. Vi har lavet falske medaljer, fordi det er så besværligt at få en rigtig. Og så er de falske meget, meget pænere. Og så har vi bygget verdens første legeplads for indadvendt leg, fordi vi vil inspirere til usynlige, dagdrømmende og poetiske lege, der foregår udelukkende inde i hovedet på den legende. Det poetiske skinner ofte igennem i vores lege og workshops, som er udviklet til at skabe minder, der bliver hos deltagerne i lang tid. Hvor skal det ikke ende?

    Et af yndlingsmaterialerne er papir, fordi det kan forvandles til medaljer, store svævende slotte, dansende planter og mindst 10.000 andre ting.

    Sådan gør du

    Kontakt først kunstneren for at aftale et forløb og søg derefter puljen
    'Hel kunstner til halv pris'.

    Kenn Munk
    26740242
    kenn@schhh.net
    schhh.net

    Søg puljen Hel kunstner til halv pris
    Sidst opdateret: 25. november 2023